Det 3 øje
mandag den 17. september 2007
Nye spor i eftersøgning af guldhorn

Sydøstjyllands Politi efterlyser en Nissan, der er set i Jelling i nat med en stige på slæb.
Sydøstjyllands Politi efterlyser nu en Nissan Primera, som er set af et vidne i Jelling kl. 03.50 i nat. Bilen er særdeles interessant, idet personen på passagersædet havde vinduet åbent og armen ude af vinduet, hvori han slæbte en tre en halv meter lang aluminiumsstige. Den kan meget vel svare til den stige, som senere på natten er blevet brugt til at bryde ind i vinduet på første sal af museet Kongernes Jelling, der har udstillet guldhornene og ravbjørnene siden 2. juni.
Bilen blev set køre ad Vestergade mod Gormsgade, hvor Kongernes Jelling ligger, og videre nordpå mod Tørringvej.
Bilens havde to mandlige passagerer. Den ene beskrives som lille, rundhovedet og med kraftigt mørkt skæg. Han havde en sort hue og en camouflagejakke på. Politiet har intet signalement af den anden passager.
Bilen er en dansk-indregistreret personbil. Den er mørkeblå og har fem døre. Et særligt kendetegn er desuden, at bilen mangler enten forreste eller bagerste hjulkapsel i venstre side.
Sydøstjyllands Politi kender ikke bilens indregistreringsnummer, men hører gerne fra folk, der har set den mørkeblå Nissan, ligesom politiet stadig er interesseret i oplysninger om den efterlyste volvo.
Politiet er endnu ikke færdig med de tekniske undersøgelser og vil kl. 13 få hjælp fra ammunitionsrydningstjenesten EOD og Beredskabsstyrelsen.
"Vi kan ikke afvise, at der er blevet brugt sprængstof til at komme ind i montren, så derfor har vi tilkaldt sprængstofeksperterne. Desuden har naboer også hørt et brag i nat," siger Klaus Arboe, politikommisær ved Sydøstjyllands Politi.
Etiketter: Guldhorn Tyveriet
posted by Dale at mandag, september 17, 2007
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home