Det 3 øje
tirsdag den 14. april 2009
Nedturen starter

Inviterer man offentligheden med til brylluppet, så kommer de også til begravelsen. Den sandhed er særligt gyldig i sagnet om Erik Damgaard og Anni Fønsby.
Det begyndte med et glansbillede af glitter, plastik og rigdom, da it-milliardæren Erik Damgaard i 2007 blev kæreste med den danske Playboy-model, 34-årige Anni Fønsby. Scoret, blev hun, som en ægte Pretty Woman af en 45-årig erhvervsmand.
Og i dag skrives endnu et kapitel i historien om mediernes to yndlinge, når det i et grundlovsforhør afgøres, hvilken rolle kendisparret har spillet i en landsdækkende sag om rufferi og omfattende bordelvirksomhed, som det i går lykkedes Fyns Politi, Rejseholdet og SKAT at sætte punktum i med en anholdelse af dem og et andet par.
Hollywood-glamour
Men hvad er det, som ligger der i mellem, som gør, at hele Danmark er på fornavn med Erik og Anni? Tilsyneladende en jetsetlivsstil, som parret har været villige til at dele med Danmark via tv-skærme og tabloidmedier.
I 2007 solgte Anni sin skoforretning, Cavallier Shoes, for at påbegynde et Hollywood-eventyr sammen med Erik Damgaard. Gennem firmaet Style Mansion skulle kendte Hollywoodstjerner som Sharon Stone, Paris Hilton og Carmen Electra føres sammen med danske virksomheder.
Og hele Danmark så med, for Erik og Anni inviterede et filmhold med, der kunne dokumentere eventyret i en reality-tvserie til Kanal 4, der hed – om end grammatikken kunne diskuteres – ’Erik og Anni goes to Hollywood’. Og mixet af den åbenlyse nyrigdom, de tydelige plastikoperationer og den store forelskelse var nok til at sikre parret en plads i de fleste medier herhjemme.
Et aflyst bryllup
Under programmerne fulgte man også parrets bryllupsplaner. Fint skulle det være – ingen smalle steder, når Erik skulle have sin Anni, og derfor riggedes der an til et tre dage langt bryllup i den italienske badeby Porto Fino. Blandt de inviterede var 80 kendisser fra Hollywood og Danmark, og den samlede pris løb op i 1,6 mio. kroner.
Datoen blev sat til 24. maj og konkurrerede dermed med prins Joachims og prinsesse Maries bryllup i Møgeltønder om medieopmærksomheden. Men en måned før brylluppet kom en pressemeddelelse om, at brylluppet var ’cancelleret’. Og hele Danmark kunne i de følgende dage læse med om parret, der gav hver sin version af historien til Ekstra Bladet.
Ifølge Erik selv havde han ’tænkt sig om en ekstra gang’ og ville ikke giftes alligevel. Spurgte bladet Anni var meldingen, at de skam stadig ville giftes, men at Eriks venner desværre havde benyttet Eriks polterabend til at tale ham fra at gifte sig med en pengegrisk dame med et blakket ry som rufferidømt bordelmutter.
Ifølge helt andre kilder handlede det i virkeligheden om, at Anni ikke var villig til at underskrive en ægtepagt, der først efter fem års ægteskab udløste 10 millioner kroner, en jaguar og den dyre vielsesring i tilfælde af skilsmisse.
Flygtede fra pressen
Da lod Anni en meddelelse sive til pressen om, at hun var indlagt med mavesår på grund af kærestesorgerne og den massive pressedækning, som fulgte det aflyste bryllup. I virkeligheden var hun flygtet til udlandet med en bodyguard. Det fandt Se & Hør ud af og opsøgte hende i syden – men her blev journalisten slået ned af bodyguarden og fotografens mobiltelefon ødelagt.
Men det skulle vende for Anni. Bare seks uger efter det aflyste bryllup i Porto Fino kunne en glad Erik Damgaard fortælle BilledBladet, at han var blevet taget til nåde af Anni, som han ’simpelthen ikke kunne undvære’.
Snart kunne parret gennem Ekstra Bladet – både før og efter en graviditetstest – berette, at Annis datter og Eriks to børn skulle være storesøskende.
Abort, siden bryllup
Men i syvende uge gik det galt. Anni mistede barnet og lod en veninde overbringe nyheden til BT.dk, mens parret selv satte sig på et fly mod Thailand for at komme sig.
Måske var den ufrivillige abort med til at få Erik Damgaard til at indse, at Anni var hans eneste ene, for i februar i år kunne en nygift og champagneåbnende Erik til Ekstra Bladet over telefonen bekræfte, at parret var smuttet en tur på Fredensborg Rådhus for at blive viet.
Om parforholdet nu kan holde til endnu en nedtur, endnu mere presse og endnu en dom for rufferi kan du sikkert følge på avisforside nær dig.

Etiketter: Anni Fønsby, Erik Damgaard
posted by Dale at tirsdag, april 14, 2009
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home